Torpedohallen er et spændende og enestående arkitektonisk boligbyggeri. Bygningen bruges ofte som reference for vellykket omdannelse af tidligere industri til boliger, og arkitekturinteresserede fra hele verden kommer ofte på besøg.
Renoveringen og ombygningen til lejligheder er designet af Tegnestuen Vandkunsten, og NCC og 2L Development var bygherrer for projektet.
Motortorpedobådshallen blev anlagt under den kolde krig og stod færdig i januar 1954. Hallen blev oprindelig bygget som værft for motortorpedobåde (i daglig tale MTB’ere), men senere blev også gasturbinebåde og minestrygere fremstillet her. Hallen kunne rumme 6 motortorpedobåde i et stort 7.000 kvadratmeter rum med fritspændende tag. I bygningens gavl mod kanalen var der anlagt en ophalerbedding, hvor bådene kunne sejles ind og hales på land. De maritime aktiviteter ophørte i hallen i 1993.
Den nuværende Torpedohal, som boligprojektet blev døbt, er anlagt, hvor Motortorpedobådshallen lå. Værftets oprindelige bærende betonsøjler og dragere er bevaret og integreret i den nye ejendom, mens resten er nyopført. Den oprindelige ophalerbedding er delvis bevaret og fungerer som en indre kanal i byggeriets ene ende.
Lejlighederne er på mellem 78 og 228 kvadratmeter og har enten tagterrasse, altan eller privat have. Der er privat indendørs parkering og brugsret til 33 bådpladser.
Motortorpedobåden “Flyvefisken”
Boligerne er placeret langs hallens sider omkring en fælles indre gade hvorfra, der er adgang til boligerne. De fleste af lejlighederne er indrettet med et stort køkken/opholdsrum. Materialerne, der er anvendt, er af høj kvalitet og har et industrielt præg for at understrege stedets ånd og placering. Tegnestuen Vandkunsten har i omdannelsen af Torpedohallen været inspireret af de såkaldte loft apartments i New York, hvor forskellige funktioner i hjemmet kan samles i et enkelt stort rum, der kan ændres efter behov.
Holmen var fra 1690 til 1993 hovedbase for den danske flåde og i samtlige 300 år desuden landets største arbejdsplads. I starten af 90´erne flyttede flere og flere af forsvarets aktiviteter ud fra Holmen og da Flådestation København officielt blev nedlagt og skiftede status til Marinestation i 1993 var vejen banet for et helt nyt byområde med kulturelle uddannelsesinstitutioner, Operaen, erhvervslokaler og boliger i nye og gamle byggerier. At Holmen har haft samme ejer i 300 år forklarer måske, at så mange af de gamle værfter, skure, smedjer og haller er bevaret i så god en stand, at en stor del er blevet brugt i dannelsen af det nye kvarter.
Forsvarets tidligere område består af Frederiksholm, Dokøen, Christiansholm, Nyholm, Arsenaløen, Margretheholm og Quintus. Nyholm og Quintus er stadig en del af forsvarets område, og på Margretheholm er de indledende manøvrer til et helt nyt kvarter ved at blive foretaget.
Den nuværende Torpedohal, som boligprojektet blev døbt, er anlagt, hvor Motortorpedobådshallen lå. Værftets oprindelige bærende betonsøjler og dragere er bevaret og integreret i den nye ejendom, mens resten er nyopført. Den oprindelige ophalerbedding er delvis bevaret og fungerer som en indre kanal i byggeriets ene ende.
Lejlighederne er på mellem 78 og 228 kvadratmeter og har enten tagterrasse, altan eller privat have. Der er privat indendørs parkering og brugsret til 33 bådpladser.
De andre øer er bebygget ud fra ønskerne om at skabe et attraktivt og kreativt byområde. En stor del af de eksisterende bygninger er omdannet til boliger, virksomheder og institutioner. I Bådværkstedet fra 1867 er der bygget ejerboliger. Den tidligere motortorpedohal er blevet til et bemærkelsesværdigt ejerboligbyggeri med det oprindelige bassin, hvor andre har gårdrum. Langs Frederiksholms østbred med front mod Christiania ligger de 200 år gamle charmerende kanonbådsskure, der nu især huser mindre kreative virksomheder. Mellem skurenes tage er der sat ovenlys og der er lagt ny tegl, men skævheder er bevaret. Nye boliger og sommercaféer er også en del af det nye liv på Holmen.
GALIONSVEJ 3
1437 KØBENHAVN
mtbhallen@gmail.com
Anne Bøgh Andersen
aba@aba-design.dk